Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Kostpolitik og forældrevalgt frokostordning

Kostpolitik

Hvem er det der så laver maden til jeres børn?
Rikke Nielsen, der er uddannet ernæringsassistent og Jytte Steffensen i flexjob.


Vores vision omkring maden:
For at madordningen skal lykkes for alle partner, børn, personale, forældre og køkkenet, er det vigtigt at skabe gode rammer omkring maden. Det skal ikke kun handle om at mad og mætte maver. Måltiden skal skabe glæde, nydelse, samvær, trivsel og lyst til at spise sundt. Og sammen skaber vi den bedste måltidskultur for madordningen.

Vi vil gerne udfordre børnene ved at præsenterer dem for forskellig mad. På den måde får børnene udviklet smagssansen og provokeret deres kræsenhed. Hos os er måltidet også altid en pædagogisk aktivitet, hvor vi snakker om alt mellem himmel og jord, når det gælder mad. For eksempel om madens oprindelse, fornemmelsen i munden, farver, smag, duft.
Der er i den sammenhæng stor forskel på et måltid, hvor hvert barn har sin egen madpakke med hjemmefra, og måltiderne her på stedet, hvor alle får det samme at spise. Det betyder at vi kan tale om maden og på den måde give børnene en større bevidsthed om, hvad de putter i munden fra en tidlig alder.

 

Hjemme:
Det er vigtigt, når man hjemme snakker om den mad der bliver serveret i Karup Kølvrå børnehus, at snakken er positiv, også selv om det er noget man måske ikke selv bryder sig om. Har barnet først fået af vide hjemmefra, at det er noget underligt noget det man skal have og at det kan man ikke servere eller det kan barnet i hvert fald ikke lide, ja så har barnet allerede en forestilling om, at maden ikke smager godt for det siger mor og far.

Derfor opfordrer altid børnene til at smage på maden i børnehaven. Ligesom personalet gør deres til at man smager på maden. Som et barn sagde på et tidspunkt ” den der suppe kan jeg ikke lide”, hvorefter pædagogen siger: ” prøv nu og smag på den. Du kan drikke noget vand bagefter hvis du ikke bryder dig om det” Barnet smager, hvorefter det overraskende siger ” jeg kan jo godt lide det” 

Vi følger Sundhedsstyrelsens kost vejledninger til børn i alderen 0-6 år.
•    Spis planterigt, varieret og ikke for meget.
•    Spis flere grøntsager og frugter.
•    Spis mindre kød-vælg bælgfrugter og fisk.
•    Spis mad med fuldkorn.
•    Vælg planteolier og magre mejeriprodukter.
•    Spis mindre af det søde, salte og fede.
•    Sluk tørsten i vand.

 

Menuplanens opbygning:
Menuplanen består af 
•    1 dag med rugbrød og pålæg 
•    1 dag med suppe og forskelligt tilbehør. 
•    1 dag med kød som er en varm ret der varier mellem bulgur, pasta eller kartofler, samt kød fra gris, ko eller kylling.
•    1 dag med fisk
•     En til 2 gange om måneden kan der forekomme grød på menuen 
Der kan forekomme ændringer i løbet af ugen som ikke vil blive rettet, medmindre det bliver lavet helt om i menuen

 

Fødselsdage
Vi vil gerne være med til at fejre jeres barns fødselsdag i Karup Kølvrå børnehus. I aftaler med kontaktpædagogen, hvordan I vil afholde fødselsdagen. I er velkomne til at medbringe lidt til børnene i basisgruppen, hvis I ønsker dette, dog vil vi gerne have at i tager hensyn til at det skal være i små mængder, når der tilbydes kage og andre usunde festligheder. Der er mange fødselsdage i gruppen og derfor også én ting og gerne frugt, boller med glasur. 
I vuggestuen er der 0 sukker så dvs., at hvis i gerne vil medbringe lidt til barnets fødselsdag. Så er det frugt, ostehaps eller lign. 
Se også fødselsdagspolitikken herunder

Dokumenter